Kom i gang med udviklingen
Det bedste sted at starte hvis du vil vide mere om softwaren i 4S er vores 4S wiki. (Klik på billedet for link) Her arbejder vi på at skabe éen overordnet og simpel indgang til tutorials og teknisk dokumentation for 4S software.
Kildekode
I 4S bruger vi git til at håndtere kildekoden. 4S’s git repositories finder du på bitbucket.org. (Klik på billedet for link) Der er offentlig adgang til vores bitbucket, så det kræver ingen konto eller registrering at hente koden. Hvis man på et tidspunkt ønsker at give noget tilbage til fællesskabet, så sker det ved at man laver en pull-requst mod repositoriet.
Issue tracker
I 4S bruger vi værktøjet Jira til holde styr på indrapporterede fejl og idéer til forbedringer. (Klik på billedet for link) Alle kan bladre i siderne og kommentere på rapporterne, men for oprette “sager”/issues eller arbejde på dem kræver det at man registrere sig. Dette sker ved at man trykker på “Create an account” på Log-in siden.
Forum for 4S-udviklere
4S har lavet et forum, hvorpå der kan stilles spørgsmål vedrørende udvikling. Find det på http://forum.4s-online.dk. (Klik på billede for link)